Vigtige fibre for fordøjelsen

Fordøjelsessundheden boomer

For mange er fibre synonymt med god fordøjelsessundhed, og i løbet af de sidste par år har der været en stigning i interessen for at indtage flere kostfibre. Kostfibre omfatter et hav af forskellige kulhydrater, som findes i planter. De kaldes også for ufordøjelige kulhydrater, idet de ikke kan nedbrydes af enzymerne i vores tyndtarm. De fortsætter ufordøjet gennem fordøjelsessystemet og bliver først nedbrudt af bakterier, der lever i tyktarmen. Via en fermenteringsproces af fibre dannes gas og kortkædede fedtsyrer. Produktionen af korte fedtsyrekæder kan have en antiinflammatorisk virkning, er en vigtig energikilde for tyktarmens celler, kan styrke tarmbarrieren og undertrykke skadelige mikroorganismer. Desuden tyder det på, at de kan have en indvirkning på samtlige af kroppens organer, herunder hjernen. Hvor meget der fermenteres, varierer fra person til person, da det i høj grad afhænger af vores individuelle sammensætning af bakterier i tyktarmen. 

Fibre kan deles op i to hovedtyper: uopløselige og opløselige

• Uopløselige fibre: Disse findes i fuldkorn, nødder og grøntsager. De fermenteres kun i mindre grad i tyktarmen og hjælper med at fremme tarmperistaltikken, hvilket giver regelmæssig afføring, en sund mavefunktion og lavere risiko for tyktarmskræft.
• Opløselige fibre: Disse findes i havre, bælgfrugter, frugt og fuldkornsprodukter. De binder vand og danner en gel i maven, hvilket sænker mavens tømningshastighed og øger mæthedsfornemmelsen. De kan desuden hjælpe med at sænke blodets indhold af kolesterol og stabilisere blodsukkeret. Opløselige fibre fermenteres i høj grad af bakterier i tyktarmen.

Du bliver hvad du spiser 

Der er fart på forskningen i det menneskelige tarmmikrobiom, og et stigende antal studier forbinder en ubalance i tarmbakterier med angst, træthed, stress, vægtkontrol og fedme samt autoimmune lidelser. Selvom forskningen stadig er i den spæde start, tyder flere studier på, at vores fordøjelsessystem kan påvirke processer i kroppen, som kan have stor indflydelse på vores livskvalitet og generelle humør. Kostfibre kan i den forbindelse have en forebyggende effekt, idet de fungerer som den primære næringskilde for de sundhedsfremmende bakterier i tyktarmen, hvorfor det netop er vigtigt at spise en fiberrig kost. Trods de mange fordele ved et højt indtag af kostfibre, forbliver indtaget under den anbefalede mængde på 25-35 gram om dagen hos 85-90 % af den danske befolkning.

Få flere fibre med EASIS

Inulin er en opløselig kostfiber, som findes i mange forskellige plantearter. EASIS Inulin er en kostfiber fra planten cikorierod, som gør det nemt for dig at sikre dit daglige kostfiberindtag. Bland det i et glas vand, en kop varm te eller smoothie, hvor det efter omrøring er helt opløst og ikke fornemmes, når det drikkes. Inulin er et præbiotikum, dvs. det fungerer som ”mad” for de gavnlige tarmbakterier og på den måde er med til at forbedrer deres vækst og sundhedsfremmende aktiviteter. Desuden bidrager inulin fra cikorierod til normal tarmfunktion ved at øge tarmbevægelserne, hvor den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 12 gram.

EASIS Inulin kan også bruges i kager og dermed give dit bagværk et højere fiberindhold (anbefales dog ikke at benytte i gærholdigt bagværk). Prøv fx opskrifterne på vores lækre gulerodskage eller svampede chokolademuffins, begge med inulin og uden tilsat sukker. Opskrifterne finder du på vores hjemmeside:

• Gulerodskage: https://easis.dk/products/gulerodskage

• Chokolademuffins: https://easis.dk/products/chokolademuffins

Skrevet af: Catharina Carstensen, Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed

Udgivet: 22. april 2026

Kilder:

Mølbak, M., & Borbye Pedersen, O. (2024). Professorens grønne energigrød—Opbyg et stærkt tarmmikrobiom og hold dig rask. Gyldendal.

EFSA Panel on Dietetic Products, Nutrition and Allergies (NDA). Scientific Opinion on the substantiation of a health claim related to “native chicory inulin” and maintenance of normal defecation by increasing stool frequency pursuant to Article 13.5 of Regulation (EC) No 1924/2006. EFSA J. 13, 3951 (2015).

Fødevarestyrelsen (u.å.) Kulhydrater. https://foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/vil-du-vide-mere/hvad-er-naeringsstoffer/kulhydrat#Hvad-er-kostfibre-og-hvad-goer-de-i-kroppen

Shoaib, M., Shehzad, A., Omar, M., Rakha, A., Raza, H., Sharif, H. R., Shakeel, A., Ansari, A., & Niazi, S. (2016). Inulin: Properties, health benefits and food applications. Carbohydrate Polymers, 147, 444–454. https://doi.org/10.1016/j.carbpol.2016.04.020

Veronese, N., Gianfredi, V., Solmi, M., Barbagallo, M., Dominguez, L. J., Mandalà, C., Di Palermo, C., Carruba, L., Solimando, L., Stubbs, B., Castagna, A., Maggi, S., Zanetti, M., Al-Daghri, N., Sabico, S., Nucci, D., Gosling, C., & Fontana, L. (2025). The impact of dietary fiber consumption on human health: An umbrella review of evidence from 17,155,277 individuals. Clinical Nutrition, 51, 325–333. https://doi.org/10.1016/j.clnu.2025.06.021