Sukkerfælden 2

Yoghurt og andre mælkeprodukter

Det er ikke nemt som forbruger at være ude at handle ind, hvis man ønsker at tage et sundere valg for sig selv og sin familie.

Der er konstant nye tendenser og trends inden for sundhed, og hvad vi hørte var sundt i går, er pludselig ikke sundt i dag. Det stigende fokus på kost og sundhed har også gjort udvalget af forskellige fødevarer og produkter langt større, og vi er derfor tvunget ud i at tage mange valg hver eneste dag. Om det er i det lokale supermarked, 7/11 eller kantinen på arbejdet. Du kan i dag få Cremefraiche med 38, 18 eller 9% fedt, produkter med reduceret sukker eller tilsat protein, diverse light udgaver, osv. osv.

Det er dog vigtigt ikke blot at lade sig forføre af anprisninger som ’Light’ og ’Reduceret’- eller ’Lavt’- sukkerindhold. Dette kan være misvisende, da eksempelvis reduceret sukker ikke nødvendigvis betyder, at det er lavt, men blot mindre. Det lyder umiddelbart som meget, når produkter anprises med at indeholde fx 30 % mindre sukker end normalt. Men hvis produktet fra start indeholder 25 g sukker, vil det efter en reducering på 30 % indeholde 17,5 g, hvilket jo stadig er ret højt.

Især ved lightprodukter med et lavt fedt- eller sukkerindhold skal man være opmærksom. Sukker erstatter nemlig i nogle tilfælde fedt - og omvendt - for at bevare en bestemt konsistens. Nogle produkter er derfor ”Light” for et næringsstof som fx fedt, men ikke for et andet, fx sukker. Derfor kan det være en god ide at orientere sig i næringsdeklarationen, selvom man går efter lightprodukter.

De fleste yoghurter har i dag en nedsat fedtprocent på max 0,5 % fedt. Og det er rigtig fint. Men 'problemet' med yoghurt, set i et sundhedsperspektiv, er ofte ikke fedtindholdet – men derimod sukkerindholdet. En portion på 200 g yoghurt med 0,5 % fedt indeholder i gennemsnit 16 g sukkerarter. Hertil spiser de fleste en form for mysli eller anden topping, og før man får set sig om, har man indtaget over halvdelen af det maksimalt anbefalede sukkerindtag pr. dag (50g) – allerede fra morgenstunden.

Tilsvarende indeholder mange andre produkter, som fx drikkeyoghurter og kakao, også en del sukker. Forskellige kakaovarianter indeholder cirka 10 g sukker pr. 100 g – uanset om du vælger den almindelige, skummetmælksvarianten eller den med max 0,3 % fedt. Drikker du et stort glas kakaomælk, har du derfor drukket cirka 30 gram sukker, og i kombination med den før nævnte morgenmad, vil dit dagligt anbefalede sukkerindtag være oversteget.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at max 10 % af det samlede energiindtag bør komme fra sukker. De 10 % svarer til cirka 50 gram for en voksen normalvægtig kvinde. Til sammenligning er der cirka 15 gram sukker på en spiseske med top. Ifølge ernæringseksperter kommer vi lynhurtigt derop – uden at kosten af den grund kan kaldes usund. Der er faktisk ikke plads til særlig meget sukker fra fx slik og sodavand i kosten. Folk tænker ikke over, at den såkaldte skjulte sukker fra basisfødevarer som fx morgenmadsprodukter og yoghurt også tæller med i sukkerregnskabet.

Så det er altid en god idé at orientere sig om indholdet i en vare - også selvom den anprises som 'light' eller 'sukkerreduceret'.