Vægttabsmedicin - nu og i fremtiden

Store perspektiver
Vægttabsmedicin har på kort tid opnået stor udbredelse i Danmark og flere andre dele af verden, især på grund af de nye GLP-1-baserede lægemidler. Disse understøtter kroppens naturlige mæthedsfornemmelse og blodsukkerregulering, hvilket fører til markante vægttab.
I Danmark kom Saxenda på markedet i 2015, men på grund af begrænset effekt og en høj pris fik den aldrig det store gennembrud. I december 2022 blev Wegovy lanceret – en langt mere effektiv GLP-1-baseret behandling, som allerede har vist gode resultater
for mange. Senest er Mounjaro blevet introduceret. Denne medicin kombinerer både GLP-1 og et andet tarmhormon, der forkortes GIP, hvilket giver endnu større vægttabsresultater.
Medicin med tripelvirkning
Udviklingen inden for vægttabsmedicin stopper ikke her. Forskningen fokuserer
nu på tripelvirkning, det vil sige medicin, der efterligner både GLP-1, GIP og hormonet glukagon, der frigives fra bugspytkirtlen. Derudover kombineres nogle af disse med efterligninger af hormonet amylin, der også naturligt regulerer appetitten. Med udvikling af denne nye medicin, kan der muligvis opnås vægttabsresultater, som nærmer sig effekten af fedmekirurgi. Derudover vil fremtidens vægttabsmedicin sandsynligvis blive endnu lettere at anvende, enten som tabletter eller månedlige indsprøjtninger. Man forventer også, at forsyningsproblemerne vil blive løst, og at priserne vil falde, hvilket gør behandlingen mere tilgængelig for flere.
Om vægttabsmedicin kan ændre den globale fedmeepidemi er stadig uvist, men det er tankevækkende og positivt, at kurven for overvægt for første gang er knækket i USA.
Begrebsforklaring
- GLP-1 (Glukagonlignende peptid-1): Et hormon, der frigives fra tarmen og hjælper med at nedsætte appetitten og regulere blodsukkeret efter indtagelse af mad.
- GIP (Glukoseafhængigt insulinotropisk polypeptid): Et andet tarmhormon, der sammen med GLP-1 hjælper med at regulere appetitten og blodsukkeret.
- Glukagon: Et hormon, der frigives fra bugspytkirtlen, bedst kendt for at modvirke insulin, men som også kan sænke appetitten.
- Amylin: Et hormon, der frigives fra bugspytkirtlen, som bl.a. hæmmer appetitten og mindsker mavesækkens bevægelser.
- Fedmekirurgi: Kirurgiske indgreb, der reducerer mavesækkens størrelse eller ændrer tarmens anatomi for at opnå vægttab. Eksempler inkluderer gastric bypass og gastric sleeve.
Skrevet af: Jeppe Skov, speciallæge i endokrinologi, PhD