Kostfiber fremmer sundheden
Et tilstrækkeligt indtag af kostfiber fremmer sundheden på flere måder. Det mindsker risikoen for forstoppelse og giver en bedre fordøjelse. Kostfibre kan desuden reducere risikoen for tyk- og endetarmskræft samt flere andre kroniske sygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.
Fiberrige fødevarer mætter desuden godt og bidrager til et stabilt blodsukker og en sund kropsvægt.
Ifølge den nyeste nationale undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet (2026) får den danske befolkning i gennemsnit 20 gram kostfibre om dagen igennem maden. Det er dog ikke helt nok, da det anbefalede indtag for voksne lyder på mindst 25 gram for kvinder og 35 gram for mænd om dagen.
Kostfiberindtaget er især utilstrækkeligt blandt unge og voksne. Kun 10–15% af de 11–17-årige og voksne mellem 18–50 år når den anbefalede mængde.
De fødevaregrupper, som især bidrager til indtaget af kostfiber hos danskerne, er brød og kornprodukter, samt grøntsager og frugt. Du kan læse mere om, hvilke fødevarer der indeholder kostfibre her.
Brug for inspiration til opskrifter med fibre?
Opskrifter med fibre

Fibermaxxing – en ny generations syn på fibre
I 2025 tog wellness-trenden ”Fibermaxxing” fart og blev ekstremt populær på TikTok og Instagram. Ved brug af hashtagget ’fibermaxxing’ er kostfibre som koncept eksploderet på sociale medier, hvor trenden opfordrer folk til bevidst at nå eller overstige det anbefalede daglige indtag af kostfibre (3).
Anbefalingerne på 25-35 gram om dagen er minimumsmængden, og der er i princippet ingen øvre grænse for, hvor mange fibre du kan spise. Man bør dog være opmærksom på, at kroppen kan reagere med generende tarmluft, diarré og oppustethed, hvis man øger sit fiberindtag væsentligt, fra den ene dag til den anden. Man bør derfor trappe gradvist op over en længere periode, så kroppen kan følge med og tarmmikrobiomet vænner sig til det.
Hvilke kostfibre bruger EASIS?
Når vi i EASIS fjerner sukker og fedt fra en fødevarerecept, må vi nødvendigvis tilsætte noget andet. I EASIS anvender vi ofte kostfibre, som har en række positive fysiologiske effekter og et meget lavt kalorieindhold. For at opnå den bedste konsistens, funktionalitet og smag i produktet, bruger vi hos EASIS ikke kun én, men en lang række forskelligartede fibre i vores produkter, herunder polydextrose, inulin, oligofruktose, havre og hvedefibre.
Vores Wafer Sandwich kiks indeholder bl.a. oligofruktose, mens vores brede udvalg af Soft Bars, Trøfler og Marcipanbrød indeholder en kombination af både oligofruktose, polydextrose og inulin.
EASIS produkter med højt fiberindhold
Flere produkter med højt fiberindhold
Relaterede produkter
Skrevet af: Catharina Carstensen, Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed
Udgivet: 22. april 2026
Kilder:
Blomhoff, R., Andersen, R., Arnesen, E. K., Christensen, J. J., Eneroth, H., Erkkola, M., Gudanaviciene, I., Halldórsson, T. I., Høyer-Lund, A., Lemming, E. W., Meltzer, H. M., Pitsi, T., Schwab, U., Siksna, I., Tórsdóttir, I. & Trolle, E. (2023). Nordic Nutrition Recommendations 2023. Nordic Council of Ministers.https://pub.norden.org/nord2023-003/nord2023-003.pdf
DTU Fødevareinstituttet. (2026). Danskernes kostvaner 2021-2024. DTU Fødevareinstituttet.https://www.food.dtu.dk/-/media/institutter/foedevareinstituttet/publikationer/pub-2026/danskernes-kostvaner-2021-2024.pdf




















