Spring til indhold

Indkøbskurv (0)

Din indkøbskurv er tom

Vi håber du finder noget du kan lide

Se alle produkter

I vores krop findes to typer fedt, som har forskellige effekter på helbredet.

Subkutant fedt er det fedt, der ligger lige under huden. Det er typisk forbundet med en ”pæreformet” krop, hvor fedtet sidder på hofter og lår. Denne type fedt anses generelt for at være mindre skadelig.

Visceralt fedt er derimod det fedt, der omgiver de indre organer. Det er mere aktivt og producerer stoffer, der kan påvirke kroppen negativt. Denne type fedt er ofte forbundet med en ”æbleformet” krop, hvor fedtet koncentrerer sig omkring maven. Visceralt fedt øger risikoen for alvorlige sygdomme som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Når man vurderer, om der er behov for behandling, er det derfor ikke kun vægten, der tæller, men også fedtfordelingen. En høj andel af visceralt fedt kan betyde, at der bør sættes ind for at reducere sundhedsrisikoen – ofte gennem vægttab – mens lidt ekstra fedt på ballerne måske ikke skader og endda kan have en beskyttende effekt.

 

To typer

Subkutant fedt Visceralt fedt

Ligger under huden

Forbundet med pæreform

Mindre skadeligt

Omkranser indre organer

Forbundet med æbleform

Øger risiko for type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme

 

Skrevet af: Jeppe Skov, Speciallæge i endokrinologi, PhD