Spring til indhold

Indkøbskurv (0)

Din indkøbskurv er tom

Vi håber du finder noget du kan lide

Se alle produkter

Amerikanske pandekager uden sukker – sundere alternativ til hele familien

Lav amerikanske pandekager uden sukker nemt og hurtigt til hele familien. De er bløde, luftige og mangler ikke den søde smag, som du kender. Prøv vores opskrifter, og lav et sundere alternativ til klassiske amerikanske pandekager.

Amerikanske pandekager uden sukker

Du vil blive overrasket over, hvor nemt du kan lave amerikanske pandekager uden sukker. Amerikanske pandekager stammer fra de helt klassiske, tynde pandekager. De skiller sig ud fra mængden med deres bløde og luftige konsistens, takket være tilsætning af bagepulver eller natron i pandekagedejen. Mange forbinder amerikanske pandekager med store mængder sirup på toppen, og du tænker sikkert: sunde pandekager uden sukker – findes de? Vi tør godt sige, at du sagtens kan lave en sundere version af de velkendte amerikanske pandekager, blot uden tilsat sukker, men med den samme søde smag.
Amerikanske pandekager er en perfekt tilføjelse til din morgenmad i weekenden eller brunch, og de kan serveres for hele familien.

Hvorfor vælge amerikanske pandekager uden sukker?

Amerikanske pandekager uden sukker er det oplagte valg for dig, som leder efter et sundere alternativ, men ikke ønsker at gå på kompromis med smagen og den luftige konsistens. Når du laver pandekagerne uden tilsat sukker, reducerer du sukkerindtaget og får et sundere måltid. Der findes et hav af toppings, du kan vælge til dine amerikanske pandekager uden sukker, du kan prøve at toppe dem med: friske bær, EASIS Fiber, Karamel eller chokolade sirup, honning, nødder eller hakket chokolade.
Vi synes at det hverken skal være svært eller tidkrævende, når du gerne vil forkæle dig selv eller familien med amerikanske pandekager uden sukker, og vi har derfor samlet to opskrifter, som du kan bruge næste gang du skal lave luftige og bløde pandekager.

Amerikanske pandekager uden sukker

Ingredienser (ca. 8 stk.):

  • 2 æg
  • 2 modne bananer
  • 1 dl mælk
  • 1,5 dl havregryn eller fuldkornshvedemel
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • Evt. lidt kokosolie eller smør til stegning

Fremgangsmåde:

  1. Mos bananerne i en skål, og tilsæt æg og mælk. Pisk det sammen.
  2. Bland de tørre ingredienser i en anden skål, og rør dem i dejen.
  3. Varm en pande med lidt fedtstof, og hæld små portioner dej på panden.
  4. Steg pandekagerne ved middel varme, til de er gyldne på begge sider.
  5. Server med friske bær, yoghurt eller EASIS fibersirup.

Amerikanske pandekager uden sukker med EASIS

Ingredienser (ca. 8 stk.)

  • 2 æg
  • 1 moden banan (eller ½ dl EASIS Æblegrød som alternativ)
  • 1 dl mælk (eller plantedrik)
  • 1,5 dl hvedemel eller fuldkornshvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljepulver
  • ½ tsk kanel (valgfrit)
  • 1–2 tsk EASIS Perfect Strø (eller andet sødemiddel efter smag)
  • 1 knivspids salt
  • Lidt fedtstof (kokosolie eller smør) til stegning

Fremgangsmåde:

  1. Mos bananen (eller brug æblegrød) og pisk den sammen med æggene.
  2. Tilsæt mælk og sødemiddel, og rør det sammen til en ensartet masse.
  3. Bland mel, bagepulver, vanilje, kanel og salt i en anden skål, og vend det i dejen.
  4. Lad dejen hvile i 5–10 minutter, så den bliver lidt tykkere.
  5. Steg små pandekager ved middel varme i lidt fedtstof, til de er gyldne på begge sider.
  6. Server med friske bær, hakkede eller chokolade, EASIS fibersirup.


Sunde pandekager uden sukker – er det virkelig muligt?

Det korte svar er: ja, det er det bestemt. Du tror måske, at sundere pandekager uden sukker er kedelige og smagløse, og det kan vi hurtigt afkræfte. Du kan nemt tilføje den søde smag til pandekagerne med f.eks. banan, dadler, æblemos eller sukkererstatninger som EASIS Perfect Strø og EASIS Perfect Fit. Ved at bruge havregryn eller fuldkornshvedemel i stedet for almindeligt hvedemel får du mere mættende, nærings- og fiberrige pandekager. 

Hvis du gerne vil finde endnu flere ideer til morgenmad uden sukker, så har vi samlet både sundere alternativer og lækre opskrifter til hele familien.

Amerikanske pandekager uden bagepulver

Hvis du gerne vil bruge andet end bagepulver i pandekagedejen for at få den luftige konsistens kan du bruge lidt danskvand i dejen. Kulsyren i vandet vil gøre pandekagerne luftige og bløde. Alternativt kan du piske æggehviderne stive og vende dem langsomt og forsigtigt i dejen. Så får du amerikanske pandekager uden bagepulver, som er lækre bløde og fluffy.