Julehygge med omtanke

At skabe julehygge kan sagtens være både lækkert og lidt sundere, selv om de klassiske æbleskiver, julesmåkager og godter ofte kan bidrage til mange kalorier. Her er nogle lette tip til at begrænse kalorierne uden at gå på kompromis med smagen og hyggen:
- Julesmåkager: Småkager som peberkager og vaniljekranse er klassikere, men du kan gøre dem sundere ved at lave nogle små ændringer i opskriften. Bag for eksempel små småkager i stedet for store, så det er lettere at kontrollere portionsstørrelsen. Og lav ikke flere end nødvendigt; for det vi har bagt bliver spist.
- Mindre sukker: Brug en sukkererstatning som for eksempel sukrin, eller reducér
mængden af sukker. Alternativt kan du bruge honning eller agavesirup, som kan give et lidt lavere glykæmisk indeks. - Vælg fuldkornsmel: Brug fuldkornsmel i cirka halvdelen af melportionen for at give en mere næringsrig og fiberholdig version, som også mætter.
- Mere frugt i fyldet: Fyld æbleskiverne med æblemos eller små stykker af frugt som æble eller bær. Det giver en sød smag uden at tilføre for mange kalorier.
- Brug mindre fedt til stegning: Brug en nonstick pande og et minimalt brug af fedtstof, eller vælg en luftfrituregryde eller airfryer, hvis du har en.
- Smag og nyd: Vælg det bedste for dig – altså kun det du virkelig godt kan lide og lad resten være. Spis langsomt, smag godt efter, og nyd det du vælger. Nyder
du det ikke, så må du gerne levne eller smide væk.
Hvis du vælger det bedste, kan du nemmere undvære resten og herved kun spise det, du rent faktisk sætter pris på. Julen byder på så meget skønt, og ofte er det stemning og traditioner, som får os til at spise per automatik. Så husk at være til stede og bevidst om, hvad du spiser. Måske der er andet end mad og godter at nyde som for eksempel de mennesker, du er sammen med, måske lys og dekorationer, måske julemusikken, måske noget helt andet…
God nydelses-december til dig.
Skrevet af: Jane Agergaard, Klinisk diætist